Forfatter: Heidi
Min veninde med bloggen www.tilverdensendeogtilbageigen.blogspot.dk og jeg havde kreadag forleden hvor vi lavede kuglelysestager inspireret af Ferm Livings. ;)
Hendes var helt i rå træ. Min blev gul, hvid og rå træ. Var lige lidt rest maling vi havde stående fra andre projekter. Jeg lavede min med kun 3 kugler til lys og så en ekstra med kun en enkelt kugle.
Da min svigermor så dem ønskede hun sig en i fødselsdags gave. Den skulle dog være i blålige farver. Så jeg måtte ud og handle ind til en mere. I fantastiske Søstrene Grene havde de akryl maling til 10 kr for en tube i mange forskellige farver. Akryl maling duer også på træ så synes det var et godt og billigt køb istedet for at gå til en farvehandler og give 39 kr for en farveprøve. Man bruger jo virkelig ikke ret meget maling til sådan en lysestage. :)
Det første billede var min handy mands værk. To kosteskafter sat fast til vores spisebord med en snor imellem. Det var nemlig en del nemmere at male kuglerne når de hang på en snor. ;)